Sandslottet - nu 25 år

Familieresturant Sandslottet har nu bespist det danske folk og masser at turister siden 1988.

Vi vil gerne takke for den store opbakning vi har fået igennem alle årene, og vi vil bestræbe os på at fortsætte i mange år endnu.

Sandslottet har, sammen med vores leverandører igennem alle årene, forsøgt at forbedre vores menuer efter bedste evner.

Vi har igennem alle årene brugt dansk oksefilet til vores steak og dansk skinkeinderlår til vores snitzler, vores fiskeprodukter og skaldyr er Grønlandsk og vores salat bliver frisk snittet dagligt.

Med vores beliggenhed imellem Hvide Sande og Søndervig, har vi i alle årene haft vanskelig ved at få personale, specielt i højsæsonen, så det går en smule ud over servicen hvilket vi beklager meget og håber på forståelse fra vores gæsters side.

Hvis man ønsker en gastronomisk oplevelse, og en første klasses service, må vi anbefale at man søger andre gode spisesteder i området.

Men et godt måltid mad, fremstillet af gode friske råvarer til en rimelig pris kan vi klare på Sandslottet, så vi glæder os meget til at se jer igen og igen.

​​

​Med venlig hilsen

Hanne og Henrik​

★★★★★

​Kirsten Givsko​v

​"Tænk at kunne vælge mellem flere vegetar- og diabetesretter. Super hyggelig afslappet stemning og dejlig betjening. Kan kun anbefale."

★★★★★

Henning ​Lund

"Min kone og jeg var på Sandslottet her i aften, hvor vi som vi flere gange før, fik en venlig og høflig behandling. Maden var igen som vi forventede og vi har absolut kun positive oplevelser fra stedet de år vi er kommet der. Sådan!."

★★★★★

Vivi Lyk​ke

"Altid super rare og venligt personale . 

Dejlig velsmagende mad til helt iorden priser. 5 stjerner for en fyldt tallerken mad.

Kan kun varmt anbefales ...."